Hitman er et hit!
Kategori: Film af Mads Toustrup (03/12 - 2007)
Var i biffen for at se Hitman igår, og jeg må indrømme at mine forventninger svingede meget. Det kunne være alt fra en lækker action film til en historiesvag fortælling man kun så fordi man nu havde betalt for den…..
Resultatet var dog overraskende. Jeg blev faktisk ganske underholdt. Der var action, seje scener, sjove kommentarer og en måske lidt tynd historie passede faktisk okay ind. Hvis man kan undlade at sætte sine forventninger op efter en kæmpe Hollywood-succes, så vil jeg faktisk anbefale at denne film skal ses. Så find den indre drengerøv frem og hop en tur i biografen! Filmen skal ses på det store lærred :-)
Under filmen kom jeg til at tænke på følgende. Flere og flere spil har en gennemtænkt og dybdegående historie med sig, og det må kun blive nemmere for filmmagerne at snuppe et godt koncept fra spil-verdenen og lave en film over det. Mon ikke fremtiden vil byde på mere og mere af denne slags?
Hitman får 4 ud af 5.
